Ja,
det er
voldtægt...

…hvis du er blevet tvunget til sex ved tvang eller vold, trussel om vold, eller hvis du har været i en tilstand eller situation, hvor du er ude af stand til at modsætte dig overgrebet.

På landets centre for voldtægtsofre vil du møde et forstående og professionelt personale, som står klar til at tage imod dig – både akut eller hvis der er gået måneder eller år. Vi har døgnåbent, og du behøver hverken en henvisning fra din læge eller at anmelde hændelsen til politiet.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er blevet voldtaget? – Så kontakt dit nærmeste center for voldtægtsofre.

Videoen er produceret af Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital
Personer i videoen er alle skuespillere

Kontakt os

- selvom du er i tvivl

JA, DET KAN
VÆRE VOLDTÆGT
- selvom du ikke sagde nej

Det er voldtægt, hvis du er blevet tvunget til sex, imens du har været i en tilstand, hvor du ikke kunne sige nej eller gøre modstand over for gerningspersonen - eksempelvis, fordi du var for fuld eller påvirket af andre rusmidler. Mange føler sig som lammet og ude af stand til at bevæge sig under overgrebet.

Kontakt os

- selvom du er i tvivl

JA, DET KAN
VÆRE VOLDTÆGT
- selvom I var venner

Størstedelen af alle seksuelle overgreb og voldtægter bliver begået af én, som voldtægtsofferet kender i forvejen eller har mødt kort forinden.

Kontakt os

- selvom du er i tvivl

JA, DET KAN
VÆRE VOLDTÆGT
- selvom du flirtede
og kyssede

Mange bebrejder sig selv, hvis de har flirtet eller kysset med gerningspersonen forud for voldtægten. Men faktum er, at man aldrig må tvinge nogen til sex.
Følelsen af skam og/eller skyld er ofte årsag til, at voldtægtsofre ikke søger hjælp eller støtte efter en voldtægt eller et voldtægtsforsøg.

Kontakt os

- selvom du er i tvivl

JA, DET KAN
VÆRE VOLDTÆGT
- selvom I er kærester

En stor del af alle voldtægter bliver begået af en nuværende eller tidligere kæreste. Det er et overgreb at blive tvunget til sex – ligegyldigt om man har haft frivillig sex forud for voldtægten.

Kontakt os

- selvom du er i tvivl

Line blev voldtaget

28-årige Line blev voldtaget, da hun var 21.
Først nu, syv år senere, er hun med hjælp fra
Center for Voldtægtsofre på vej tilbage til et
helt almindeligt liv.

Læs Lines personlige fortælling om overgrebet her.

Fotograf: Nicky Bonne

Her finder du hjælp

i
Aalborg

Aalborg Universitetshospital Syd
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Tlf. 97 66 43 60
Åbent hele døgnet

Læs mere HER
i
Aarhus

Aarhus Universitetshospital 
Skadestuen
Nørrebrogade 44, bygning 7 
8000 Aarhus C 
Tlf. 7846 3543 (akut, inden for 1 uge efter overgrebet)
Tlf. 7846 4835 (senere hjælp)
Åbent hele døgnet

Læs mere HER
i
Herning

Regionshospitalet Herning,
Akutmodtagelsen, Gammel Landevej 61
7400 Herning
Tlf. 7843 2250
Åbent hele døgnet

Læs mere HER
i
Kolding

Kolding Sygehus
Afd. for Kvindesygedomme
Skovvangen 2-8
6000 Kolding
Tlf. 7636 2439
Åbent hele døgnet

Læs mere HER
i
Odense

Odense Universitetshospital
Kløvervænget 23, indgang 55, 1. sal, 5000 Odense C
Tlf. 6541 2348 (akut, inden for 1 uge efter overgrebet)
Tlf. 3057 0922 (senere hjælp)
Åbent hele døgnet

Læs mere HER
i
København

Rigshospitalet
Opgang 5 på 3. sal - Afsnit 5032
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Tlf. 35 45 50 32 (akut, inden for 1 uge efter overgrebet)
Tlf. 35454085 (senere hjælp)
Åbent hele døgnet

Læs mere HER
i
Hillerød

Gynækologisk Ambulatorium, G 0211
Dyrhavevej 29, Indgang 2C
3400 Hillerød
Tlf. 48 29 63 65
Kun opfølgende behandling. Akutte henvendelser henvises til Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.
Åbent hele døgnet

Læs mere HER
i
Nykøbing Falster

Nykøbing Falster Sygehus
Gynækologisk afdeling, afsnit 220
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Tlf. 56 51 54 08
Læs mere HER

i
Holbæk

Holbæk Sygehus
Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Tlf. 58 55 30 60

Læs mere HER

Hvorfor
søge hjælp?

  • Du mindsker risikoen for, at voldtægten får negative konsekvenser for dit liv
  • Du får støtte og rådgivning af specialuddannet personale, som vil lytte til dine behov
  • Du kan få hjælp af en sygeplejerske og læge samt samtaler med psykolog, socialrådgiver og sexolog
  • Du behøver hverken anmelde hændelsen til politiet eller have en henvisning fra lægen
  • Vores tilbud er gratis, og der er centre på hospitaler i hver region

Om centrene

Der er 9 centre for voldtægtsofre/center for seksuelle overgreb placeret på hospitaler rundt om i hele Danmark. På centrene har vi samlet forskellige fagfolk, så du kun behøver at henvende dig ét sted for at få hjælp.
Du kan få hjælp på centrene - både akut og hvis der er gået måneder eller år..

Centre for voldtægtsofre,
Center for seksuelle overgreb

Kontakt os

- selvom du er i tvivl